TRANSFORM vil med sine resultater være med til at sikre, at Danmarks arealanvendelse og arealforvaltning er rustet til de nuværende og fremtidige udfordringer, og derved ikke fastholde/udvikler løsninger til fortidens problemer. Med en bred inddragelse af aktører, fra lodsejere og rådgivere til forskere og myndigheder, skaber projektet grundlag for at implementering, opfølgning og eksekvering får varig effekt. Det brede og tværfaglige konsortium bidrager samtidig med en helhedsorienteret tilgang, der gør projektet både fagligt solidt og relevant for den langsigtede omstilling af Danmarks landskab.
Baggrund for projektet:
Danmark står, som resten af kloden, over for en række alvorlige problemer på grund af de synkrone planetære kriser, herunder klima- og biodiversitetskriserne, forurening af havmiljøet, vandløb og grundvand, samt fødevare- og energiforsyning.
Alle samfundets sektorer bidrager til klimakrisen, herunder også jordbrugserhvervene der står for 30% af den samlede udledning af drivhusgasser. I Danmark er det primært landbrug, men også skovbrug og byudvikling, der bidrager til biodiversitetskrisen, alene ved at optage store del af landes areal. Forurening af vandmiljøet er direkte relateret til arealanvendelse, vores husholdninger og industri, men i dag er størstedelen af forureningen relateret til landbruget.
Alle de nævnte kriser er relateret til arealanvendelse, og løsningerne på kriserne er således også tæt forbundet til ændringer i arealanvendelsen.
Planlægning og koordineringen af Danmarks arealanvendelse har været utilstrækkelig til at løse de mange miljømæssige udfordringer. Derfor er der et presserende behov for en omfattende helhedsplan og derigennem en løsning på den komplicerede arealkabale. Selvom det er udfordrende, er der behov for at anskue vores landskab og samfund på en ny måde. Eksempelvis ved at indtænke multifunktionalitet og synergier, når det kommer til arealanvendelse, og bevæge sig væk fra den sektor-tænkning, der hidtil har præget den fysiske planlægning af Danmarks arealer.
Der er derfor brug for en gennemgribende ændring af, hvordan vores arealer bliver planlagt, forvaltet og anvendt. Dette er blevet efterlyst i politiske dokumenter både fra offentlige sektorer som EU og den danske regering, akademia og civilsamfundet, herunder tænketanke og NGO’er. I november 2024 blev den Grønne Trepart vedtaget i Danmark som en bred politisk aftale, der netop omhandler en transformation af den danske arealanvendelse, for at tage hånd om de før nævnte kriser.
TRANSFORM:
TRANSFORM-projektet har til formål at udvikle viden og konkrete metoder, der skal understøtte den nødvendige transformation af det danske landskab. Derved vil projektet bidrage til Danmarks indsats i forhold til at afbøde de planetære kriser. Projektet har potentiale for at levere metoder og vejledning til en ny strategisk planlægning samt tankegang, der er nødvendig for at efterleve de nationale mål, der er udtrykt i Den Grønne Trepart.
TRANSFORM er et interdisciplinært forsknings- og innovationskonsortium forankret i bl.a. natur- og miljøvidenskab, antropologi, samfundsvidenskab, kulturhistorie, jordbrugsvidenskab, økonomi og jura. Sammen skal dette konsortium levere aktionsorienteret forskning og innovation, der bygger på samarbejde og samskabelse. Centralt i indsatsen står indsats i lokalområder, i tråd med Trepartens intention om lokal implementering. Projektets deltagere kommer fra fire danske universiteter, rådgivnings- og innovationsvirksomheder. Projektets brede deltagelse skal sikre at resultaterne forholder sig til alle potentielle arealinteresser og sigter mod en koordineret omfordeling af arealer og deres anvendelser på lokalt, regionalt og nationalt niveau.
Tidshorisonten for projektet er fra maj 2025 til ultimo 2027, da projektet er synkroniseret med implementeringen af den Grønne Trepart. Københavns Universitet, Aarhus Universitet og SEGES Innovation leder i fællesskab projektet.
Projektet skal identificere praktiske løsninger på arealrelaterede kriser i samarbejde med relevante aktører. Derudover skal det sikres, at disse løsninger kan anvendes til fremtidige problemer, som både kan variere i indhold og skala sammenlignet med den nuværende situation. På grund af den korte tidshorisont som Den Grønne Trepart opererer med, spiller hurtige løsninger en stor rolle i projektet. Der skal findes fast track løsninger på eksempelvis udpegninger af arealer til forskellige formål, inddragelsesprocesser, jordfordeling og samfundsøkonomiske evalueringer.
Living Labs:
De danske kommuner har ifølge den Grønne Trepart det juridiske ansvar for at formulere omlægningsplaner, der er første skridt i implementeringen af Treparten. For TRANSFORM spiller kommunerne derfor en central rolle.
Tre kommuner lægger landskab og personale til at sikre projektets fremdrift. For at sikre at projektets resultater er baseret på den konkrete implementering af Treparten, anvendes Living Labs. Denne tilgang understøtter projektets handlingsorienterede karakter og fremme samskabelse mellem forsker, beslutningstager og lokale aktører.
Lemvig, Lolland og Silkeborg kommuner er udvalgt som Living Labs, og fungerer dermed som projektets centrale omdrejningspunkter. Alle projektdeltagere og alle forsknings- og innovationsopgaver vil blive foldet ud i de tre Living Labs.
Lemvig Kommune repræsenterer en meget divers geologi samt meget sårbare marine recipienter. Lolland Kommune repræsenterer meget værdifuld landbrugsjord samt sårbare recipienter. Silkeborg Kommune, mere specifikt Gudenåen/Randers Fjord-oplandet, repræsenterer en divers geologis forhold samt et meget stort potentiale for naturgenopretning og biodiversitet.
Workshops er den primære aktivitet mellem Living Labs og arbejdsgrupperne, hvor de lokale aktører mødes med forskere og innovatører. Selvom indholdet af workshopperne ikke er fastlagt på forhånd af projektets konsortium, baseres indholdet på, hvad den enkelte kommune efterspørger og hvor de befinder sig i processen med omlægningsplanerne. Workshops er derfor dynamiske og tilpassede til netop den pågældende kommune og den tilhørende lokale Grønne Trepart. Der er også mulighed for, at de tre Living Labs kan mødes til fælles workshops, eksempelvis med fokus på inspiration, sparring og udarbejdelse af fællesfundne forskningsspørgsmål, som konsortiet kan fokusere på.
Arbejdsgrupper:
Projektet omfatter seks forsknings- og innovationsarbejdsgrupper, med følgende fokus på forskning, er inddelt således:
- Arealdata og digitale værktøjer
- Arealpotentialer og prioritering
- Lovgivningsmæssige rammer og historiske erfaringer
- Planlægning og styringsstrukturer
- Forretningsmodeller for fremtidens landbrug
- Samfundsøkonomiske evaluering af reguleringsinstrumenter
Projektets arbejdsgrupper er tæt integreret gennem deling af data og metoder, og involvering i Living Labs.
Opbakning og inddragelse:
TRANSFORM vil i hele sin varighed inddrage forskellige relevante aktører for at sikre projektets samfundsmæssige relevans og fremgang. Projektet bliver fulgt af en Impact Committee og et Science-Policy Board, der repræsenterer parterne i den Grønne Trepart samt Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Derudover vil et Scientific Advisory Board med et internationalt videnskabeligt fokus rådgive om projektets retning og international relevans. Et Stakeholder Board vil sikre, at aktører, der ikke er repræsenteret i Impact Committee, kan bidrage med input til projektets udformning og dermed sikre en bred samfundsmæssige relevans.