Om

Vision, mission og mål

Vision

Projektet TRANSFORM har en vision om at bidrage til en bæredygtig omstilling af de danske landskaber, hvor arealanvendelsen sker inden for planetens grænser og samtidig opfylder nutidens og fremtidens samfundsbehov.

 

Mission

Projektets mission er at opbygge et innovativt og tværfagligt forskningskonsortium, der kombinerer miljøvidenskab, samfundsvidenskab, jura, biologi, agroøkologi og økonomi.

Målet er at levere konkrete, anvendelige løsninger i tæt samarbejde med kommuner, landbrug, virksomheder og civilsamfund.

TRANSFORM arbejder med en Living Lab-tilgang, hvor nye metoder, digitale værktøjer og samarbejdsmodeller udvikles og testes i praksis i tre kommuner. Denne tilgang sikrer hurtig vidensdeling og tæt kobling mellem forskning og virkelighed.

 

Overordnede mål

  • Udvikle vidensgrundlag og digitale værktøjer til at understøtte beslutninger om arealanvendelse.
  • Fremme lovgivning, ejerskabsmodeller og styringsformer, der muliggør hurtigere og mere helhedsorienteret omstilling.
  • Støtte nye forretningsmodeller i landbruget, som matcher naturens bæreevne og samfundets krav.
  • Skabe bredt samarbejde mellem forskere, myndigheder, erhvervsliv, landmænd og civilsamfund.
  • Sikre at Danmark lever op til de aftalte mål i Den Grønne Trepart og internationale forpligtelser på klima, biodiversitet og vandmiljø.

Ambitionen med TRANSFORM er, at de løsninger, der udvikles i projektet, skal kunne skaleres og anvendes i andre kommuner og sammenhænge, så omstillingen af de danske landskaber får størst mulig effekt.

Baggrund og behov

Danmark står overfor en række sammenflettede udfordringer, hvor arealanvendelsen spiller en central rolle. Klimaforandringer, tab af biodiversitet, udledning af for store mængder næringsstoffer til vandmiljøet og stigende pres på grundvandet skaber en situation, hvor flere samfundsmæssige interesser konkurrerer om de samme arealer. Landbruget er en væsentlig aktør, men også skovbrug, byudvikling, energiproduktion og naturbeskyttelse lægger beslag på arealerne.

 

Den nuværende planlægning er præget af sektoropdelte løsninger, hvor klima, natur, vandmiljø og fødevareproduktion behandles hver for sig. Det hæmmer mulighederne for at udvikle helhedsorienterede og multifunktionelle strategier, der kan skabe synergi på tværs af interesser. Resultatet er et landskab præget af konflikter, hvor det grønne potentiale sjældent bliver fuldt realiseret.

 

Samtidig stiller både EU og den danske regering nye og ambitiøse krav. Danmark har forpligtet sig til at beskytte op mod 30 procent af landarealet, etablere nye skov- og vådområder, reducere næringsstofudledninger, udbygge vedvarende energi og sikre plads til byudvikling og rekreation. Den brede politiske aftale om Grøn Trepart har gjort det tydeligt, at der er behov for en samlet, hurtig og vidensbaseret omstilling af arealanvendelsen.

 

TRANSFORM er udviklet som svar på dette behov. Projektet samler den nyeste viden på tværs af fagområder og kobler den til praksis gennem Living Labs i udvalgte kommuner. Målet er at skabe et solidt beslutningsgrundlag for fremtidens arealplanlægning, hvor hensynet til klima, natur og produktion kan balanceres, og hvor Danmark kan indfri både nationale og internationale mål.

Præsentation af fondene

TRANSFORM er finansieret af Novo Nordisk Fonden og 15. Juni Fonden. Begge fonde har ydet væsentlige bidrag til at gøre projektet muligt.

Novo Nordisk Fonden er en af verdens største erhvervsdrivende fonde og støtter forskning og udvikling inden for sundhed, natur- og tekniske videnskaber. Fonden har i de senere år haft et særligt fokus på bæredygtighed og grøn omstilling. Bevillingen til TRANSFORM indgår som en del af fondens indsats for at fremme løsninger, der kan adressere klima- og miljøudfordringer gennem tværfaglig forskning og samarbejde på tværs af samfundssektorer.

15. Juni Fonden er en dansk almennyttig fond med rødder i natur- og kulturarven. Fonden støtter projekter inden for natur, kultur og sociale indsatser, ofte med et langsigtet og samfundsforankret perspektiv. Med støtten til TRANSFORM bidrager 15. Juni Fonden til at sikre, at naturbeskyttelse, biodiversitet og kulturhistoriske hensyn vægtes i arbejdet med at omstille de danske landskaber.

Tilsammen giver fondenes bidrag et solidt grundlag for at forene forskning, praksis og samfundsinteresser i den grønne omstilling af Danmark.

Arbejdspakker

Formål

At sikre effektiv, gennemsigtig og dynamisk projektledelse på tværs af alle arbejdspakker og Living Labs. Arbejdspakke 0 har ansvar for intern koordinering, kvalitetsstyring, samarbejde med fonde og partnere, samt drift af et fælles beslutnings- og dokumentationssystem. Derudover varetager Arbejdspakke 0 koordinationen af Living Labs og etableringen af et Scientific Advisory Board.

 

Hovedopgaver

  • Intern koordinering, ressourcer og tidsplaner
  • Kvalitetssikring og opfølgning på leverancer
  • Koordinering af Living Labs og workshops
  • Etablering og drift af rådgivende fora samt rapportering

 

Ledelse

Lead:

  • Henrik Vejre, Københavns Universitet

 

Co-leads:

  • Irene Wiborg, SEGES Innovation
  • Tommy Dalgaard, Aarhus Universitet

 

Formål

At udvikle og stille data og digitale beslutningsværktøjer til rådighed, som understøtter fremtidige arealanvendelsesbeslutninger. Arbejdspakke 1 skal skabe et overblik over eksisterende landskabsdata, udvikle beslutningsstøtteværktøjer i samarbejde med brugerne, og udarbejde et nyt landskabskort, der opdeler Danmark i landbrugsmæssigt homogene enheder. Fokus er at gøre kompleks viden anvendelig og tilgængelig for aktører på lokalt og nationalt niveau.

 

Hovedopgaver

  • Overblik og adgang til relevante data
  • Co-creation af beslutningsstøtteværktøjer med brugere
  • Udvikling og validering af digitalt landskabskort

 

Ledelse

Lead:

  • Erling Andersen, Københavns Universitet

Co-leads:

  • Andreas Aagaard Christensen, Roskilde Universitet
  • Nils Høgsted, Danmarks Miljøportal

 

Formål

At levere hurtige og geografisk målrettede vurderinger af effekterne ved ændret arealanvendelse, der kan bruges i lokale omlægningsplaner og opfylde nationale mål for biodiversitet, vandmiljø og klima. Arbejdspakke 2 udvikler scenarier og modeller for fremtidig arealanvendelse og nedskalerer globale mål og grænser til dansk og kommunalt niveau.

 

Hovedopgaver

  • Principper for fast-track prioritering af arealer
  • Scenarier i forhold til nationale og internationale mål
  • Nedskalering af planetary boundaries til dansk og kommunalt niveau

 

Ledelse

Lead:

  • Tommy Dalgaard, Aarhus Universitet

Co-leads:

  • Signe Normand, Aarhus Universitet
  • Hans Henrik Bruun, Københavns Universitet
  • Martin Rudbeck Jepsen, Københavns Universitet

 

Formål

At identificere juridiske barrierer og muligheder for arealomlægning og udvikle nye ejerskabsmodeller. Arbejdspakke 3 kombinerer juridisk analyse med kulturhistoriske og etnografiske studier i Living Labs, for at forstå hvordan historiske og samfundsmæssige forhold påvirker nutidens muligheder for grøn omstilling.

 

Hovedopgaver

  • Analyse af plan-, miljø- og naturretlige rammer
  • Udvikling af modeller for ejerskab, reallokering og forvaltning
  • Historiske og etnografiske indsigter som grundlag for nye løsninger

 

Ledelse

Lead:

  • Helle Tegner Anker, Københavns Universitet

Co-leads:

  • Karsten Willeberg, Mølbak Landinspektører
  • Signe Skjoldborg Brieghel, Københavns Universitet

Formål

At udvikle og afprøve nye modeller for demokratisk og effektiv planlægning af arealomlægning i tæt samarbejde med kommuner, borgere, lodsejere og øvrige aktører. Arbejdspakke 4 fokuserer på at balancere behovet for hurtige beslutninger med lokale interesser og inkluderende processer, og evaluerer både egne og andres planlægningsforløb.

 

Hovedopgaver

  • Forståelse af lokal kontekst og aktørlandskab
  • Co-creation af transformations- og implementeringsplaner
  • Formativ evaluering af processer og styringsformer

 

Ledelse

Lead:

  • Lone S. Kristensen, Københavns Universitet

Co-leads:

  • Morten Graversgaard, Aarhus Universitet
  • Stine Krøijer, Københavns Universitet

Formål

At understøtte landmænd og værdikæder i at tilpasse sig nye landskabstyper og miljøkrav. Arbejdspakke 5 identificerer og tester bæredygtige forretningsmodeller i samarbejde med aktører i og omkring landbruget – med fokus på lokal tilpasning, værdiskabelse og inspiration til nye erhvervsområder som sundhed og turisme.

 

Hovedopgaver

  • Kortlægning og optimering af eksisterende værdikæder
  • Udvikling af nye forretningsmodeller
  • Test og demonstration i Living Labs

 

Ledelse

Lead:

  • Irene Wiborg, SEGES Innovation

Co-leads:

  • Ivan Damgaard, SEGES Innovation
  • Anna Worm, Fjordland

 

Formål

At udvikle økonomiske modeller og værktøjer til vurdering af politiske virkemidler og scenarier for arealomlægning. Arbejdspakke 6 understøtter beslutningstagning ved at vise samfundsøkonomiske effekter af forskellige løsninger og hjælpe med at målrette virkemidler efter arealets værdi og funktion.

 

Hovedopgaver

  • Opbygning og anvendelse af modeller og datagrundlag
  • Scenarier og policy-sammenligninger
  • Decision support til kommunal og national planlægning

 

Ledelse

Lead:

  • Mette Termansen, Københavns Universitet

Co-lead:

  • Berit Hasler, Københavns Universitet

Formål

At sikre effektiv udbredelse af projektets resultater og viden til relevante målgrupper, herunder myndigheder, politikere og praktikere. Arbejdspakke 7 står for kommunikation, policy briefs, syntese af resultater og sikring af, at TRANSFORM bidrager aktivt til den offentlige debat og implementering af Grøn Trepart.

 

Hovedopgaver

  • Kommunikationsstrategi og løbende outreach
  • Syntese af viden på tværs af projektet
  • Facilitering af dialog med centrale interessenter

 

Ledelse

Lead:

  • Irene Wiborg, SEGES Innovation

Co-leads:

  • Henrik Vejre, Københavns Universitet
  • Tommy Dalgaard, Aarhus Universitet